CV og Erfaringer


Uddannelse:
1999: BA i filosofi, Københavns Universitet
2005: Cand.psych. Københavns Universitet
2009: Autorisation
2018: Godkendt specialist i klinisk Børne- og Ungepsykologi, fagnævnet for klinisk børnepsykologi, Dansk Psykologforening
 
Arbejde:
2005: Ansat som forskningsassistent/evaluator i Center for anvendt socialpsykologi, institut for psykologi, Københavns Universitet: Evaluering af Projekt Janus, for Socialministeriet.

2005/06:  Ekstern lektor, institut for psykologi, Københavns Universitet: undervisning i socialpsykologi og kvalitative forskningsmetoder samt personlighedspsykologi.

2005/2006: Ansat som forskningsassistent i Projekt Janus (nu: Janusprojektet): opsamling og analyse af gruppebehandlingsforløb samt analyse af børn/unge med seksuelt krænkende adfærd.

2007-2020: Ansat i PPR, Slagelse kommune: Udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger, konsultativ bistand og supervision til pædagoger og lærere, rådgivning til forældre, samt terapi- og gruppeforløb.

2014-2016: Frikøbt af Slagelse Kommunes Ungeenhed/jobcentret, til at varetage terapeutiske forløb med unge voksne på vej mod arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse.

2020-2022: Ansat som psykolog og faglig leder af Familiehuset, Sorø kommune. Varetagelse af langvarige § 52.3 behandlingsforløb, samt faglig koordinering og ledelse af 12 familieterapeuter.
 
Udgivelser:
Nordiske Udkast – tidsskrift for kritisk samfundsanalyse, 2014: ”Om konstitutionen af den skizofrene uforståelighed” – introduktion til Erich Wulffs fænomenologiske og kritisk-psykologiske analyse af det skizofrene vanvid”.

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. 2015: ”Indfaldsvinkler til vellykket inklusion i almenskolen”.
 
Slagelse kommune, 2012: ”Vellykket inklusion i almenskolen – en kvalitativ analyse af inklusion i Slagelse kommune”.
 
Konferencer, oplæg, undervisning, workshops:
AKT-konferencen 2018, Ankerhus, Sorø: Workshop om angstlidelser hos børn og unge – pædagogiske interventionsmuligheder og psykologiske behandlingstiltag.

Eksperterne ud til Børnene, Storebæltskolen, Slagelse, 2018: Workshop om angstlidelser hos børn og unge – pædagogiske interventionsmuligheder og psykologiske behandlingstiltag.

Temadag om mentalisering som holdning og terapeutisk tilgang.

Center for Børn og Familier, Sorø kommune 2022.